ForsidenAktueltOm baptisterKontaktMissionsprojekterVærktøjskassen
NyhederNyhedsbrevGudstjenestetiderbaptist.dkKalender

KalenderKalender

Se i kalenderen, hvornår der holdes møder og andre arrangementer.

Bibelselskabet søgeboks
Søg i Bibelen

 

Bent Hylleberg 70 årBent Hylleberg 70 år

  

25. maj fyldte BaptistKirkens formand Bent Hylleberg 70 år.
Det er en underdrivelse at kalde ham for baptisternes teolog. Han er en af de mest reflekterende frikirkelige teologer i Danmark.
Læs et portræt af Bent på www.baptist.dk. Her er et direkte link.

Respektfuld samtaleRespektfuld samtale

BWA, Baptisternes Verdensalliance, vil fremme den respektfulde samtale. Det sker igennem nogle principper, som er nedskrevet i et dokument, der nu også er oversat til dansk.

Dokumentet nævner mangfoldigheden i det verdensomspændende baptist-fællesskab som et gode, men også som en udfordring. Det kræver gensidig respekt og accept - en evne til at lytte til, hvad den anden egentlig mener og ikke bare, hvad man tror den anden siger.

Dokumentet kan hentes på dansk her og her er et link til BWAs oversigt over samme dokument på mange andre sprog.

 

Mindesten for første baptisterMindesten for første baptister

Mindestenen i Lersøparken

Ved Baptistkirkens 125 års jubilæum i 1964 blev der 12. juli afsløret en smuk og enkel mindesten i Lersøparken ved København. Det var en gave fra førere i Danske Bap­tisters Spejder­korps, hvilket også står på stenens bagside. Inskriptionen på stenen lyder: 27. oktober 1839 døbtes i Lersøen de første danske baptister.
Stenen har desværre været skæmmet af kedelig graffiti, som BiDs ledelse aftalte med Ole Engel at få fjernet. Ikke mindst i jubilæumsåret bør den fremtræde pænest muligt. Rigeligt brug af knofedt, vand og sæbe har nu gjort underværker. Og med hjælp fra Københavns Parkforvaltning, hvor Ole Engel har mødt stor velvilje, er de sidste malerrester nu væk, så mindestenen fremstår pæn og præsentabel. Endvidere har Ole Engel fået tilladelse til at opsætte et skilt med en forklarende tekst udarbejdet af ham og Bent Hylleberg. Se teksten ved at klikke her, hvor den står på venstre side.
Mindestenen finder man let ved – fra Tagensvej, hvor der frit kan parkeres, overfor Bispebjerg S-station – at følge Lersøstien kun ca. 5 minutters gang fra Tagensvej. Følg stien let til højre forbi bronzestatuen af en ung kvinde. Så ses mindestenen umiddelbart efter på højre hånd, pænt skærmet af buskadset. Det kan naturligvis anbefales at vejen lægges forbi, og man med egne øjne ser mindet om vore pionérer. Fakta om stenen med teksten fremsendes gerne ved henvendelse til ole.engel(at)mail123.dk.

”Der er gjort et meget stort arbejde fra Ole Engels side vedr. vort offentlige mindesmærke, hvor den første dåb fandt sted for 175 år siden. Vi skylder Ole Engel en stor tak for initiativ og arbejdskraft”, siger Bent Hylleberg med begejstring.

   

BaptistKirkens visionBaptistKirkens vision

lyder i sin korte form sådan:

BaptistKirken er et synligt fællesskab af levende menigheder, der har en autentisk, Kristus-centreret ledelse, som udruster og opmuntrer til missional tjeneste.

Visionen præsenteres her af BaptistKirkens generalsekretær Lone Møller-Hansen.

Læs den skriftlige præsentation af visionen her.

Visionen bygger dels på Jesu Missionsbefaling, dels på en række værdier, som er uddraget af BaptistKirkens Fælleserklæring og af regionale og nationale samtaler i BaptistKirken i 2011. Læs om BaptistKirkens værdier her.