ForsidenAktueltOm baptisterKontaktMissionsprojekterVærktøjskassen

KalenderKalender

Se i kalenderen, hvornår der holdes møder og andre arrangementer.

Bibelselskabet søgeboks
Søg i Bibelen

 

08.02.2017 13:38

For nylig holdt BaptistKirkens ledelse, korpsrådet i Danske Baptisters Spejderkorps, DBS, og landsledelsen i Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund, BBU, fællesmøde. I alt 26 unge og ældre ledere var samlet på Colleruphus ved Holte. Lørdag formiddag mødtes de alle for at tale om fælles udfordringer og samarbejde. Her blev det klart, at det, der volder flest kvaler, er kommunikation. Både den interne kommunikation med medlemmerne af de tre organisationer, men også en ekstern kommunikation med omverdenen.
BBU har allieret sig med Danmarks Kirkelige Mediecenter for at lave en kommunikations-strategi.
”BaptistKirken byder ind med web-platformen baptist.dk, som vi kalder vores webmagasin. På sigt må det gerne blive meget mere end det trykte blad i web-form. Vi vil gerne dele de gode og positive historier fra både vores ungdomsforbunds og spejderes lokale og nationale begivenheder, portrætter og oplæg til samtale og debat om det, der rører os,” fortæller generalsekretær Lone Møller-Hansen.
Derfor sætter BaptistKirken, BBU og DBS sig sammen og finder en fælles strategi for baptist.dk, og sammensætter så forhåbentlig også en dynamisk web-redaktion.