ForsidenAktueltOm baptisterKontaktMissionsprojekterVærktøjskassen
TroOrganisationInternational missionProjekterØkonomiLitteratur til salgHistorieFAQ

KalenderKalender

Se i kalenderen, hvornår der holdes møder og andre arrangementer.

Bibelselskabet søgeboks
Søg i Bibelen

 

Hvad tror baptister på?

JesusJesus

(Arkivfoto)

Jesus Kristus er centrum for den kristne tro, fordi hans liv viste, hvem Gud er.

Jesus er Gud, der lever et liv som menneske. Ved at se på Hans liv kan vi forstå, hvad der er vigtigt for Gud. Jesus viste, at Gud elsker alle mennesker og ønsker, at vi livet må lykkes for alle. Det gælder i alle relationer: Til os selv, hinanden og Gud. Jesus viste, at Gud ikke er ligeglad med mennesker. Han ønsker, at vi skal tage imod livet som en gave – og bruge det til det bedste. Ikke kun for os selv, men også for andre. Mennesker er ansvarlige over for Gud, når vi vælger, hvordan vi vil bruge vores liv. Gud tilgiver grænseløst, slog Jesus fast, - selvom vi fejler igen og igen.

Jesus døde på et kors for at vinde kampen mod egoisme og død. Jesu død understreger, hvor langt Gud vil gå for at redde mennesker fra ødelæggelse og undergang. Jesu død og opstandelse viser også, at Gud kæmper mod det onde ved at stille sig på kærlighedens og livets side.

Med sin død på korset vandt Jesus kampen mod det onde, og opstandelsen understreger, at Guds magt er stærkere end ondskabens og dødens. Guds kærlighed vil altid sejre i sidste ende.

Jesus involverede sig 100 % i livet. Han gik helt ind i døden for at vinde over det onde. Kristne skal også engagere sig 100 % i livet og ikke vende ryggen til tilværelsens problemer og spørgsmål.

Alle mennesker har en tro. Nogle hævder, at Gud er død, og at livet er meningsløst. For en kristen er der mening med livet, fordi Gud gennem Jesus har vist, at han er levende. Gud giver håb, fordi Han er det ultimative udtryk for betingelsesløs kærlighed og lover at hjælpe os, når vi ikke har kræfterne. Det er ud fra dette løfte, at baptister forsøger at forme og forstå livet.

 

TroenTroen

Troen er et forhold mellem det enkelte menneske og Gud.

Forholdet mellem Gud og mennesket er et direkte personligt forhold. For at være sammen med Gud behøver man ingen bestemte ritualer, mennesker, bygninger eller institutioner. Vi kan ikke selv skabe troen, den er en gave fra Gud, men vi har selv indflydelse på, hvad vi bruger gaven til. Baptister er kristne, der ønsker at deres tro skal blive til handling. Det er vigtigt at være bevidst om sin tro, og at lade den få konsekvenser i praksis.

 

BibelenBibelen

Baptister tror, at hele Bibelen, med beretningerne om Jesus i centrum, er den afgørende kilde for kristen tro og liv. Baptister mener, det er vigtigt, at hvert enkelt menneske selv læser i Bibelen i tro på, at budskabet bliver levende for enhver, der læser med et nysgerrigt og åbent hjerte. På den måde undgås fastlåsning og begrænsning af Bibelens budskab.

MissionMission

I enhver baptistkirkes liv er missionsbefalingen central: “Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, døb dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og lær dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” (Mattæus evangeliet kap. 28) En følge heraf er, at der ud fra de fleste menigheder arbejdes med det formål at formidle og kommunikere tro, håb og kærlighed til såvel det lokalområde, hvor menigheden hører hjemme som blandt de mennesker, menighedens medlemmer omgås i hverdagen.

ReligionsfrihedReligionsfrihed

Baptister arbejder for menneskerettigheder overalt. Især religions- og samvittigheds frihed er på Baptistkirkens dagsorden. Enhver form for tvang i forbindelse med tro og samvittigheds spørgsmål må undgås. Baptisterne går ind for fuld frihed og lige vilkår for enhver livsopfattelse og dermed også for en total adskillelse af religion og statsmagt.

 

FællesskabetFællesskabet

Kristen tro er en personlig, men ikke en privat sag. Det kristne liv leves i og ud fra et fællesskab af mennesker, nemlig den kristne menighed. Her støtter, opmuntrer og supplerer de enkelte medlemmer hinanden. Det er en selvfølge, at tilslutning til en menighed bygger på den enkeltes frivillige beslutning.
Den enkeltes personlige tro er menighedens byggesten. Og i menigheden, regnes alle medlemmer for lige, med samme adgang til Gud og samme mulighed for at bidrage til menig hedens liv. Baptister ser den enkelte, lokale menighed som et fuldgyldigt udtryk for Guds kirke og ønsker ikke at opbygge magtstrukturer eller kirkeordninger, der står over de lokale menigheder. Hver menighed er derfor selvbestemmende, men samtidig finder baptister det også nødvendigt med fællesskab og frivilligt samarbejde mellem menighederne.

GudstjenesteGudstjeneste

Gudstjenesten er baptistmenighedens centrale mødested, hvor man kommer sammen for at bede, synge og opleve en relevant forkyndelse af Bibelens ord. Man giver også af sine penge og fejrer dåb og nadver ved gudstjenesten.
Der er ingen faste regler for, hvordan baptister skal fejre gudstjeneste, men det mest almindelige gudstjenestetidspunkt er stadig søndag formiddag, og hver enkelt menighed har ofte sin egen nogenlunde faste form for gudstjeneste.
De fleste steder suppleres disse “almindelige” gudstjenester med fx aftengudstjenester og gudstjenester på hverdage – og med familie- eller ungdomsgudstjenester.

DåbDåb

Daab ved Missionsstævnet 2011 (Foto: Kurt Bøgsted)

Gud elsker mennesker betingelsesløst. Troen får vi som en gave – ikke noget, vi skal oparbejde ved egen evne. Nåde handler om at få noget ufortjent. Baptisterne ser dåben som en håndgribelig bekræftelse på Guds kærlighed og nåde til det enkelte menneske, og som det enkelte menneskes synlige respons på Guds tiltale. Kun mennesker, der selv ønsker det, bliver døbt. Baggrunden er et ønske om at modtage Guds velsignelse og om at bekende sin tro og sin taknemmelighed over for Gud og mennesker på denne måde. Dåben foretages ligesom på Ny Testamentes tid ved, at man neddykkes i vand. Her kommer billedsproget fuldt ud til sin ret – dåben er som en begravelse med efterfølgende opstandelse. Den markerer begyndelsen på et nyt liv levet på Guds kærligheds grund med Jesus Kristus som frelser og forbillede.

NadverNadver

Nadver ved Missionsstævnet 2010 (Foto: Kurt Bøgsted)

Når baptister samles til gudstjeneste, sker det i lyset af det nye liv, som dåben peger på. Baptisterne samles for at rette opmærksomheden mod Jesus Kristus sammen. I fællesskab vil baptister tage imod hans ord, takke ham for frelsen og søge, hvad der er hans vilje for den enkelte i dag.
Alle disse elementer indgår i nadveren, et led i gudstjenesten eller i fællesskabet, der har sin oprindelse skærtorsdag i Jesu sidste aftenmåltid sammen med sine disciple. Jesus delte brød og vin ud som tegn på den pagt, han oprettede ved at give sit legeme og sit blod for mennesker. Det, der skete dengang, bliver nærværende, når baptister i dag deler nadver sammen. Derved undertreges også fællesskabet, fordi alle i menigheden er lige i deres forhold til Jesus og deres afhængighed af ham.
Før nadveren læses en bibeltekst om nadveren, og der bedes en takkebøn, hvorefter et almindeligt brød brydes i småstykker og deles ud til menigheden, hvorefter også vin eller saft i små bægre deles ud.
Alle, der tror på Jesus Kristus, kan deltage uanset hvilket kirkesamfund, de kommer fra, og om de er børn eller voksne.

MedlemsskabMedlemsskab

Det almindeligste er stadig, at mennesker, der er døbt med “troendes dåb”, opføres i menighedernes medlemslister. Men mange flere lever med i menighedens liv uden dog at være opført på medlemslisten. Er man døbt med troendes dåb i en anden kristen kirke, kan man overflyttes til en baptistkirke, hvis man ønsker det uden at skulle døbes på ny.
En del menigheder optager også kristne, der ønsker at blive baptister, men som på grund af deres barnedåb ikke er i stand til at lade sig døbe på ny. Dette kaldes “overført medlemskab”.
Endelig er der også menigheder, som optager ikke-døbte som medlemmer, alene ud fra deres bekendelse af troen på Jesus Kristus, såkaldt “åbent medlemskab”.

 

Kirkelige handlingerKirkelige handlinger

Livet leves i et forhold til Gud, og som kristen er det derfor vigtigt, at Gud tages med - også i de store forandringer i livet. Samtidig leves livet også sammen med mennesker, og menighedens fællesskab er for mange ligesom en familie. Derfor markerer baptister også livets store begivenheder i kirken: Fødsel, overgangen fra barn til voksen, bryllup og død.

Børnene har en stor plads i menighedens liv. Derfor vælger mange menigheder at fejre et nyfødt ”familie”-medlem ved en barnevelsignelse. Det foregår ved en almindelig gudstjeneste, hvor menigheden beder for barnet og forældrene om Guds velsignelse. Baptister tror på, at børn er omfattet af Guds kærlighed lige fra fødslen, og at barnet selv senere kan sige ja til den kærlighed gennem dåben.

Dåben er et svar på Guds kærlighed fra det enkelte menneske. I dåben siger man sit personlige ’ja’ til Gud, og man bliver først døbt, når man selv vælger det. Derfor er der ikke behov for en konfirmation i BaptistKirken. Mange bliver døbt i teenage-årene, men der er ingen faste regler for det. Ofte holdes der en større fødselsdagsfest det år, kammeraterne bliver konfirmeret. Ingen skal føle sig presset til dåb for at få en fest. Alle menigheder tilbyder et grundigt undervisningsforløb om kristendom og menighedsliv til unge i 'konfirmationsalderen'.

Baptistpræster kan få bemyndigelse til at vie folk med juridisk gyldighed. Selve ritualet ligner ofte det, der benyttes i folkekirken.

Begravelser kan foretages af baptistpræster og ud fra baptistkirkerne. Baptisterne har ikke deres egne kirkegårde, men benytter de almindelige kirkegårde, som er tilknyttet folkekirkerne eller kommunerne.

(Arkivfoto)