Lørdag den 31. januar 2026 inviterer BaptistKirken i Danmark til læredag om kirkens møde med LGBT+ personer. Dagen kommer til at bestå af teologiske oplæg om LGBT+, queer teologi, inklusion i menighedsliv og bibelens tekster om samkønnede relationer. Målet er ikke ensretning, men gensidig forståelse på tværs af liberale, progressive, klassiske og konservative positioner på tværs af danske baptister, samt at bidrage kvalificeret til samtalen, der kan forgå lokalt i baptistmenighederne. Alle, der er interesserede i at holde oplæg, er meget velkomne til at sende deres forslag, og alle, der er interesserede i at deltage i dagen, er hjerteligt velkomne. Læs mere i invitationen her.
Læredagen holdes i Korskirken, Herlev Hovedgade 42, 2730 Herlev fra 10.30 til 17.30 – ankomst og kaffe fra kl. 10.00. Deltagelse koster 150 kr. til dækning af forplejning. Tilmelding på info@baptistkirken.dk senest 18. januar.
Læredag i BaptistKirken i Danmark
- Fejlernærede børn hjælpes
- ’Tro i handling’
- Nyt fra Kristuskirken
- KIT-konference
- ”Båret af et stærkt kald: Sambuh Langle er ny præst i Odense”
- Husk tilmelding til Landskonference 1 senest på søndag
- Kom du for sent? Drillede teknikken? Fortvivl ikke – vi har gemt det hele til dig!
- Håb i Musema: Frivillige mødre forvandler lokalsamfundet
- Præstekonventet gav anledning til refleksion – 1 af 2
- Præstekonventet gav anledning til refleksion – 2 af 2
- Ledelsesmøde
- Tag til Afrika og Ukraine – virtuelt
- Morten Kofoed til Afrika
- ”Mere end en kirke” – Ny bog om Korskirkens historie
- Tilmelding til Landskonference 1
- Vil du opleve det internationale engagement – uden at forlade din stue?
Uddannelse for alle
Under overskriften ‘Uddannelse for alle’ samler vi ind til vores børneprojekter og alfabetiseringsprojekter i Rwanda og Burundi. Begge indsatser arbejder også med de meget succesfulde spare-lånegrupper. I projekterne vil der især være fokus på, at piger og kvinder tilbydes den skolegang, de ellers ikke ville få, og der vil være støtte til det store arbejde, som kvindeafdelingerne i vores samarbejdskirker udfører. Projektet dækker også ad hoc-indsatser overfor særligt udsatte familier, som hjælpes med fx køkkenhaver, bolig, og myggenet.
Alle menigheder opfordres til at indsamle en kollekt til projekt ‘Uddannelse for alle’. Private må også meget gerne støtte indsamlingen ved at indbetale en gave på konto 3201 10042879 eller Mobile Pay 911 118 mrk. ‘IM-tema 4’. Der kan også indbetales gaver med Dankort – klik nedenfor.
Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.


